Energi i Organisationer
Den måde vi tænker, føler og opfatter verden på har en afgørende betydning for det liv vi lever og skaber, og de relationer vi indgår i – både på arbejdspladsen, i familien og med vennerne. Energi i Organisationer skaber en vedvarende forandring ved at ændre den måde, den enkelte ser verden på.
Hvordan vi påvirker os selv og andre via den energi, vi udsender.
Jeg forklarer, hvorfor vi videnskabeligt kan konkludere, at vi har langt større indflydelse på det liv, vi lever og skaber, end vi normalt er opmærksomme på. Vi er skabere af livet, ikke ofre for livet.
Jeg er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, samt Enterprise Arkitekt fra Carnegie Mellon Universitet. Jeg har 28 års erfaring indenfor IT og forretningsudvikling.
Kvantefysikken har lært os, at alting er opbygget af atomer inklusiv os mennesker.
Atomer er opbygget af kvarker og elektroner, som blot er energi i bevægelse – energispiraler, som en tornado. Det betyder, at alle materialer, som vi bruger til at bygge huse, biler, computere, tøj etc. af, opleves som fast stof, men i virkeligheden er det energi i bevægelse. Materialerne mærkes kun faste, fordi de er opbygget af en stærk roterende og vibrerende energi, som vi ikke kan gennemtrænge, når vi rører ved det.
Civilingeniør Henning R. Jensen forklarer, hvad det betyder, at kvantefysikken har vist os at alting er opbygget af energi. Både for os mennesker, som individer, og i forhold til de relationer vi indgår i, og de fællesskaber vi opbygger på arbejdspladser, i familier og i foreninger. Med kvantefysikken kan vi se livet fra en ny side ift. den mekaniske fysik fra 1600-tallet, fordi kvantefysikken viser os, at alt hænger sammen og alt er opbygget af energi. Vi mennesker udsender og mærker vibrationer og energier fordi det er den måde alle levende organismer fungerer på. Planter, dyr og mennesker er opbygget af celler, og cellerne lever i fællesskab via elektromagnetisk kommunikation. Lige som en stæreflok eller en fiskestime navigerer som en enhed via denne kommunikation, så kommunikerer hvert enkelt menneskes milliarder af celler via elektromagnetisk kommunikation. Det betyder, at der opstår et energifelt omkring os mennesker, som vi interagerer via. Vi kan mærke andres tilstand, så uden at se deres glade ansigt kan vi mærke de stråler af glæde.
Det er derfor det er så afgørende at være autentisk – andre mærker og registrerer vores tilstand, så når vi ikke handler i overensstemmelse med det vi sender ud, så skabes der ikke blot en ubalance i os selv, men også i relationen til de mennesker, vi interagerer med. Denne ubalance dræner energien, og forhindrer en optimal og dybere relation, hvad enten det er på arbejdspladsen eller i familien. Derfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor vi tør være autentiske. Hvert enkelt af os skal kunne komme og sige hvad der går os på, og det kræver forskellige muligheder, da vi ikke alle tør gå direkte til kilden, men har brug for en ”mellemmand”. Når kulturen understøtter et miljø, hvor alle kan være autentiske, bliver fællesskabet pludselig noget der giver os energi, og derfor performer vi optimalt, og skaber de bedste resultater.
Tanker skaber følelser, hvorfor det er vigtigt at tale pænt også til sig selv – selvindsigt er empati og forståelse for sig selv, men typisk ender vi ikke med at handle sådan, fordi vi taler nedladende til os selv. Selvindsigt som ledelsesform er vigtig. Konsekvensen ved at du ikke er autentisk og passer på dig selv, er at det så er den energi, du sender ud. Du kan tage ansvar for dig selv og være bevidst om hvad du har lyst til at sende ud i verden og påvirke dine omgivelser med.
Den organisation du er en del af, påvirkes af den energi du udsender. Bemærk at det er lige meget om vi registrerer andres tilstand bevidst eller ubevidst, for vi handler ud fra denne registrering under alle omstændigheder. Nogle mennesker er øvede og derfor opmærksomme, når de mærker denne ubalance, mens andre ikke bliver bevidste om det, de lige har registreret. Den måde vi tænker, føler og opfatter verden på har en afgørende betydning for det liv vi lever og skaber, og de relationer vi indgår i – både på arbejdspladsen, i familien og med vennerne. Energi i Organisationer skaber en vedvarende forandring ved at ændre den måde, den enkelte ser verden på. Med ’Energi i Organisationer’ er Henning med til at gøre opmærksom på denne udfordring, og igangsætte den ændring der skal til, for at skabe et optimalt miljø, hvor alle kan være autentiske og dermed præstere optimalt – et miljø, hvor vi oplever at få energi af at deltage i et fællesskab, hvad enten det er på arbejdspladsen eller privat.
Send en booking forespørgsel
Med over 100 bookede foredrag i 2024 er Henning R. Jensen blandt Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.